Smagssutten: en lille revolution for små smagsløg

Du kender det sikkert: Din baby, der ikke er gammel nok til rigtig mad, glor misundeligt på din banan, din halve plade Marabou eller det medium raw tilberedte stykke entrecote på din gaffel. Og når du tager en bid af det, kigger hun på dig som om, du lige har opdaget livets mening og ikke deler den. Du giver baby grød, bryst eller flaske i rigelige mængder, men det lille geni er udmærket klar over, at hun ikke får det samme som dig.
Der findes heldigvis en løsning! Den hedder smagssut, og den er ikke bare nuttet, den er også genial.

Hvad er en smagssut egentlig?

En smagssut ligner lidt en sut med en form for net i form af et silikonehoved for enden. Denne sut har dog et helt andet formål, end de øvrige sutter. Den trøster ikke. Den åbner den en hel ny verden: SMAG!
Du putter et lille stykke frugt, grønt eller måske en dampet gulerod i den – og vupti, så kan baby gumle og smage uden at du skal sidde klar med Heimlich-manøvren. Et barn i sand fortryllelse, og en forælder uden grund til bekymring. Det er en smart opfindelse, og det er noget, dine forældre ikke nødvendigvis havde, da du var lille. 

Dette indlæg er sponsoreret gennem affiliate-links

Produktvejledning: Populære smagssutter

Smagssutter fra Kidsme

Smagssutter fra Kidsme – 2 pak – Køb ved BabySam

Hvorfor købe en 2-pak smagssutter?

Fordi én smagssut sjældent er nok 🙃

Her er tre rigtig gode grunde til at gå med en 2-pak:

🌀 En i brug, en i opvasken
Livet med baby er ikke altid planlagt ned til sidste sut. Når den ene er i vask, er det guld værd at have en ekstra klar i skuffen – især når baby har smagssutten som sin nye yndlingsbeskæftigelse.

🍓 Flere smage – mindre bøvl
Vil du gerne tilbyde forskellige frugter eller grøntsager i løbet af dagen (eller undgå at smage af banan hver gang)? Så er det nemt at have flere sutter klar med forskellige smage.

🛍️ En til hjemme og en til pusletasken
Den smarte løsning, når man er på farten. Så slipper du for at pakke om eller glemme den derhjemme (igen).

Kort sagt: En 2-pak giver dig mere fleksibilitet, mindre stress og gladere baby. Helt enkelt.

 

Hvornår kan man begynde med smagssut?

Smagssutten er som skabt til babyer, der er begyndt at vise interesse for mad – typisk omkring 4-6 måneders alderen. Det betyder ikke, at de skal spise hele måltider – tværtimod; bare smage og udforske.
Start altid blidt og følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger (de er ret skarpe på alt fra grød til grønt).

💡 Et godt tegn på, at baby er klar, er:
– Kan sidde op (evt. med støtte)
– Viser interesse for mad
– Rækker ud efter det, du spiser
– Har mistet tungerefleksen, hvor de skubber alt ud med tungen

OBS: Smagssutter er ikke en erstatning for måltider, men et redskab til at lade baby smage, udforske og vænne sig til forskellige teksturer og smagsnuancer.

Hvad må man putte i smagssutten?

Det afhænger af barnets alder og hvor langt I er i jeres madrejse. Her får du en overskuelig guide med forslag, opdelt efter alder:

4-6 måneder (smagsintroduktion)

  • Dampet gulerod (blød og afkølet)

  • Most banan

  • Pære (skrællet og blødgjort)

  • Agurk (uden skræl og kerner)

  • Er du i tvivl spørg evt. sundhedsplejerske.


6-8 måneder (nysgerrighed og grovere tekstur)

  • Mango

  • Blåbær (let most)

  • Melon

  • Broccoli (let dampet)

  • Æblemos

  • Grødklumper


8+ måneder (næsten alt med tilpas konsistens)

  • Kylling (meget fint hakket)

  • Torskerogn
  • Dampet hvid fisk
  • Æg (kogt og most)

  • Letost

  • Avocado

  • Små bidder af pasta med grøntsagssauce

Er en food feeder og en smagssut det samme?

Mange bruger betegnelserne smagssut og food feeder i flæng. Her anser vi det som to sider af samme sag, men det kan godt være, at der er nogle, der har en anden holdning. Fred være med det. For os passer betegnelsen smagssut godt, da der er tale om en introduktion af mad gennem et aggregat, der minder om det, barnet er vant til at putte i munden; nemlig sutten. 

Scroll to Top