Vippestole og skråstole: Hold dit barn beskæftiget og komfortabel
Børn skal holdes beskæftigede og stimulerede, hvilket de sjældent gør ved bare at sidde helt stille. Men forældre har også brug for at have hænderne fri til andet end at underholde sit barn fra tid til anden, så derfor er det godt at have et sted, hvor man kan placere sit barn. Her er vippestolen perfekt, da den holder dit barn i skak, mens det samtidig skaber god stimulering af den uro, som barnet måtte have i kroppen. En vippestol er dog til børn i en bestemt alder, og den skal ikke overbruges, sørg derfor at benytte vippestolen netop til at få hænderne fri, når der skal lægges tøj sammen eller tilberedes mad, og ikke som en længere tilsidesættelse af barnet. Mere om det senere.
Dette indlæg er sponsoreret gennem udvalgte reklamelinks
Hvordan vælger man den rigtige vippestol?
At vælge den rigtige vippestol – eller skråstol, som mange kalder det – kan være svært. For det første har mange hørt skrækhistorier om, at børn ikke må sidde i vippestole af dårlig kvalitet, og derfor er mange ekstra opmærksomme. At vælge den rigtige vippestol er ikke nødvendigvis en nem opgave, og jeg vil derfor altid gå med et mærke og en forhandler, som har god erfaring med stolene. Jeg nævner tre vippestole, som jeg mener, at man kan bruge med ro i maven – blandt andet en fra det populære mærke BabyBjörn. Denne type vippestol refererer jeg til som en BabyBjørn vippestol.
Hvordan udmærker de forskellige vippestole sig?
Jeg vil forsøge at skrive lidt om, hvordan de respektive skråstole udmærker sig, hvorefter jeg vil komme mere generelt ind på, hvad man kan bruge en vippestol til, og hvor man skal være påpasselig. Jeg skifter i øvrigt mellem betegnelserne vippestol og skråstol. Egentlig er det to sider af samme sag, men stolen bliver ofte omtalt på begge måder. Det er en skrå stol, der kan vippe, så forvirringen er til at forstå.
Hvad er særligt ved en BabyBjørn vippestol?
Skråstole og vippestole fra BabyBjørn er yderst populære, og det er der måske flere årsager til. Først og fremmest er det en af de vippestole, der er nemmere at gøre rent. Stoffet tåler nemlig vask, og det ved vi alle, at det er en kæmpe fordel, når vi har med småfolk at gøre. Derudover kommer vippestolene fra BabyBjørn typisk samlede på forhånd, og det kan også være en stor hjælp for småbørnsforældre, hvor endnu en udfordring i hverdagen kan virke helt umulig, næsten uanset hvor lille den er. Desuden har vippestolen fra BabyBjørn tre indstillinger, så man kan tilpasse siddepositionen til det mest komfortable, og vippestolen kan også nemt pakkes sammen og tages med på farten, hvis/når nu dit barn bliver så glad for stolen, at den ikke kan undværes i længere tid.
Hvad med prisen? Vejledende pris er i skrivende stund 1.538 DKK, og selvom det kan virke dyrt, så følger kvaliteten i dette tilfælde prisen.
Hvad er særligt ved vippestolen fra Stokke?
Vippestolen fra Stokke udmærker sig ved at tilbyde en fleksibel siddeoplevelse, der tager hensyn til barnets vægt og præferencer. Den tilpasselige siddeindstilling gør det muligt for forældrene at skabe den perfekte position, og samtidig giver den barnet mulighed for at vippe og gynge selv. Den alsidige anvendelse gør det muligt at bruge stolen direkte på gulvet eller monteret på Stokke® Steps™ stolen, hvilket giver ekstra fleksibilitet i enhver situation.
Stokke Skråstols robuste base sikrer stabilitet og forhindrer glidning, hvilket er afgørende for barnets sikkerhed. Den smarte foldbare funktion gør det nemt at opbevare og transportere stolen, hvilket gør den ideel for aktive familier. Med inkluderet 5-punktssele, skulderpuder og en legetøjsbøjle tilføjer Stokke ekstra lag af sikkerhed og underholdning. Samlet set kombinerer Stokke Skråstol stil, funktionalitet og sikkerhed på en unik måde, der gør den til det perfekte valg for moderne forældre.
Vejledende pris i skrivende stund: 1.399 DKK
Hvad kendetegner en Maxi Cosi vippestol?
Maxi Cosi vippestolen her fra listen kan også justeres til tre forskellige niveauer, og den kan endda foldes sammen med bare én hånd. Dette er et karaktertræk vi også ser forældre prioritere ved valg af barnevogne til især mindre biler. Det skyldes selvfølgelig, at opgaverne er mange og hænderne er få, når først man får ansvaret for at passe på et andet lille menneske.
At Maxi Cosi vippestolen har disse kvaliteter, som også efterspørges i andre babyprodukter er muligvis ikke nogen tilfældighed. Brandet er nemlig særligt kendt for at lave højkvalitetsprodukter inden for en lang række af emner som blandt andet klapvogne.
Vejledende pris i skrivende stund: 899,95 DKK
Der er forskel på at vippe og vugge
En vippestol er i mine øjne en form for beskæftigelse, aktivitet og underholdningsgenstand, som kan skabe værdi for dit barn og frihed for dig. Det er ikke på den måde en afslapningsstation eller soveplads. På den måde kan man sige, at den adskiller sig fra slyngevuggen, der har en mere afslappende funktion. Skønt begge redskaber kan bruges til at give forælderen en pause fra henholdsvis at vugge og aktivere, så er de altså ikke to sider af samme sag.
Er en skråstol eller vippestol farlig for barnet?
En vippestol er faktisk farlig for barnet, hvis ikke brugen reguleres korrekt. Barnet kan ikke selv kontrollere adfærden omkring stolen, så her skal forældrene altså regulere brugen. Af anbefalinger jeg har læst på området, så synes jeg det virker sandsynligt, at du kommer langt ved at efterleve følgende råd:
- Helt små børn som endnu ikke kan trille fra mave til ryg bør ikke sidde i en skråstol mere end to gange 15 minutter om dagen.
- Når barnet er 2 – 3 måneder må barnet sidde i stolen i lidt længere perioder.
- Børn der har lært at sidde selv bør ikke sidde i en skråstol hele tiden, da det ikke udvikler barnets balance. Barnet tager ikke skade af at sidde i skråstolen på dette tidspunkt, men der er tale om et stop i barnets udvikling, hvilket indirekte godt kan tolkes som en form for skade på barnet. Især hvis det foregår gentagende gange og i længere perioder.
Skal jeg så købe en vippestol til mit barn?
Der er ikke noget, der taler imod, at du skal købe en vippestol, hvis du føler det kan afhjælpe dig som forælder. Du skal dog bruge produktet med måde, ligesom det er tilfældet med så meget andet. Som forælder er der mange bekymringer, og nogle gange bevæger vi os fremad med et forsigtighedsprincip udover det sædvanlige. Vi er så bange for at gøre noget forkert, at det nemmeste bliver at gå med livrem og seler og følge andres råd. Derfor vil jeg også gerne udtrykke, at du ikke skal føle dig som en dårlig forælder, hvis du føler, at du får stor glæde af vippestolen. Det er der mange, der gør, og vi snakker trods alt bare om en stol, der vipper.
Hvad er alternativet til vippestolen?
Hvis du synes det bliver for indviklet med vippestolen og det her med, at du skal holde lidt øje med, hvor længe dit barn har siddet der og så videre, så findes der alternativer, der kan tjene nogle af de samme behov. Et af disse alternativer er de populære aktivitetscentre, som består af et aktivitetstæppe og noget legetøj, som kan aktivere barnet og stimulere dets nysgerrighed. Men uanset hvilken løsning du går med, så skal du altså holde øje med dit barn. I am so sorry to tell you, men tiden uden bekymringer hører fortiden til. Get used to it.