Autostole med Isofix: Tre udvalgte brands – og hvorfor det er smart

Autostol med isofix anses af mange som mere sikker, og dette er ikke nødvendigvis forkert. Men den største faktor i dette tror jeg er, at autostole med isofix i langt flere tilfælde monteres korrekt, end det er tilfældet for autostole, der monteres via seler. Udover øget monteringssikkerhed, så er Isofix autostole også tilbøjelige til at være mere stillestående end ved andre monteringsteknikker. 

Dette indlæg indeholder udvalgte sponsorerede reklamelinks

Hvad er Isofix?

Når man snakker autostole og isofix, så er der tale om en specifik monteringsmetode, hvor autostolen monteres ved hjælp af isofix u-bøjler. Isofixen sikrer en fast og simpel montering af autostolen i din bil, så dit barn sidder så sikkert som muligt. Udover isofix alene, er der flere andre elementer ved en autostol, som er interessant at undersøge nærmere. Jeg forsøger at afdække så mange områder som muligt i denne oversigt over autostole med isofix.

Hvilke autostole med isofix montering kan anbefales?

Autostole med isofix er som overordnet kategori en god idé, men desværre konkluderer det parameter ikke alene din jagt på den rette autostol. Der er stadig flere faktorer at tage i betragtning. For eksempel spørgsmål som: Hvilket mærke laver de bedste autostole? Og skal man vælge en bagudvendt eller forudvendt autostol?

BeSafe autostol med Isofix

BeSafe iZi Modular autostolen med isofix er en rigtig god autostol, som kan tilpasses dit barns behov som barnet vokser. Autostolen har flere smarte features, og her er en af dem naturligvis, at den kan monteres ved hjælp af isofix-teknikken. Dette er afgørende for at kunne komme med i denne anbefaling. 

To-vejs-funktion

BeSafe autostolen har udover sin isofix montering også en anden meget smart egenskab. Nemlig, at den kan drejes rundt, så du kan skifte mellem en forudvendt og bagudvendt autostol. Senere vil jeg komme ind på, hvorfor det er en fordel at kunne have sin isofix autostol bagudvendt, så hvis du er interesseret i dette kan du gå direkte til det ved at klikke her

Smart alderstilpasning

Autostolen kan tilpasses børn i alderen 0-4 år. Ret præcist kan det siges, at modellen er designet til børn op til 105cm højde, og det er altså justerbarheden i autostolen, der gør, at den kan være en løsning i en lang årrække. Det er smart for forældre, der er træt af at købe nyt hele tiden, fordi ens barn vokser.

BeSafe iZi Modular autostol med Isofix

Joie Bold autostol med Isofix

Joie Bold er et andet populært mærke, når det kommer til autostole. Måske kender du ikke mærket fra lige så mange andre ting, men autostole, ja det laver de altså i høj kvalitet. Dette er blandt andet noget de udmærker sig ved i deres brug af materialet af høj kvalitet.

Lang anvendelsestid op til 36 kg

Joie bold autostolen har en lang anvendelsestid, og man kan sige, at stolen “vokser med barnet”. Dette er selvfølgelig qua indstillingsmuligheder, som giver mulighed for tilpasning til barnet i dets vækst. Samtidig kan stolen bruges op til 36kg og er derved ideel for børn i alderen 12 måneder til 12 år. 

 

BeSafe autostol med både isofix OG drejefunktion

BeSafe autostolen BeSafe iZi twist i-size har mange af kvaliteterne fra den tidligere BeSafe autostol på listen her. Bagudvendt siddemulighed, isofix montering, tilpasningsdygtig på tværs af alder og størrelse er blandt de mange fordele. Den helt særlige forskel på de to – og det der gør denne model særlig speciel, er stolens drejefunktion.

En drejefunktion, der gør dit liv nemmere

Mange af argumenterne omhandlende autostole handler om barnets sikkerhed. Men når det kommer til drejefunktionen, kan man argumenterer for, at det i stedet er forældrenes sikkerhed. Drejefunktionen gør det nemlig MEGET lettere for dig at tage dit barn ind og ud af pladsen i bilen. Det skåner din ryg og sparer dig tid. Win, win.

Britax Römer autostol med isofix

Britax er et andet kendt mærke, som er til at stole på. Tillid er en vigtig faktor for udvælgelsen af autostole – måske i en endnu højere grad end meget andet udstyr til vores børn, hvor vi ellers også vægter sikkerhed højt på prioriteringslisten. Men hvad kan denne autostol fra Britax så?

Fremadvendt autostol med isofix

Britax Römer autostolen her, er en fremadvendt autostol – men altså stadig med isofix montering. Hermed har autostolen altså en ulempe til sammenligning med BeSafe autostolen ovenfor, da den ikke kan øge sikkerhedsgraden med en bagudvendt montering.

En autostol til en god pris

Prisen på denne autostol ligger som regel på under 2.500 DKK, og autostolen kan beskrives som en relativ billig autostol. Samtidig får du masser af kvalitet fra et brand, der udemærket ved, hvilke sikkerhedsstandarder og produktkvaliteter, der skal overholdes.

Bagudvendte isofix autostole

De bagudvendte autostole har den fordel, at de er mere sikre end de forudvendte. Ifølge FDM er autostole med bagudvendt design op til 5x sikrere end alternativet. Hvordan det helt præcist hænger sammen, kan du læse mere om hos FDM her – Men kort fortalt handler det om, at kollisionen simpelthen bliver mindre skadelig, hvis du har en bagudvendt montering. Selve isofix-delen af sikkerhedselementet har jeg allerede været inde på tidligere, og det handler jo altså både om en mere stabil montering samt først og fremmest, at det er nemmere at sikre en korrekt montering med isofix.

Hvad hvis min bil ikke har isofix?

De fleste biler har isofix fra fabrikken af. Har din bil ikke isofix anbefales det, at du køber en autostol med selemontering i stedet for. Det er ikke et anbefalelsesværdigt alternativ, at du selv installerer isofix i din bil for derved at kunne bruge isofix autostole. Hvis du befinder dig i en husstand med flere biler, hvoraf den ene måske har isofix og den anden ikke har, så anbefales det at kigge nærmere på, om den enkelte autostol ikke har forskellige monteringsmuligheder. Typisk vil en isofix autostol også kunne monteres med selemontering, men det er klart, at det skal undersøges på den enkelte stol.

Isofix autostol 9-18, 9-25 eller 9-36?

Hvis du har siddet og læst lidt om autostole, så er du måske stødt på en række tal-intervaller, som nævnes i flæng. F.eks. vil butikker nogle gange præsentere deres autostole i intervallerne 9-18, 9-25 eller 9-36. Det drejer sig simpelthen om barnets vægt og er derved kilo-intervaller. Mange autostole er justerbare og kan følge barnets vækst højdemæssigt. Hvis autostolen kan dette, vil det selvfølgelig også være indtænkt, at barnet stiger i vægt. Skal du købe dit nyfødte barns første autostol, så starter intervallet faktisk ofte på “0”, selvom dit barn formentlig vejer lidt mere. 

Sikker transport for dit barn altid

At barnets transport er sikker er ikke kun en faktor, når der køres i bil. Det er også vigtigt, når du kører barnet rundt i barnevogn. Generelt er barnets komfort et omdiskuteret emne, som jeg også har skrevet om i forbindelse med alt fra små barnevogne til slyngevugger, bedside tremmesenge og vippestole. Kan du godt lide at sikre dig, at barnet sidder godt, så er det måske noget med et spejl til autostolen også?

Scroll to Top